Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af digitale produkter på MindEvolution.dk.

Generelle handelsbetingelser

Bestilling 

MindEvolution.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor altid handle. Det kan dog ske, at webshoppen lukker grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når webshoppen er åben og tilgængelig. For at handle på MindEvolution.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, såfremt du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet. Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”Indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve købsforpligtelsen (“Gennemfør køb”) rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Når du gennemfører en bestilling, vil du automatisk modtage en kvittering for modtagelse af din bestilling.  Vi trækker selvfølgelig først pengene for din bestilling når vi afsender din ordre.

Priser
Alle priser er gældende udsalgspriser inkl. moms.

Betaling
Du kan vælge at betale på følgende måder:

Med kort
Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Electron, MasterCard, Forbrugsforeningskort, Diners, Discover, Union Pay, American Express, JCB.

Vi benytter QuickPay som betalingssystem og har en indløsningsaftale med Nets.

Rabatkode 
Hvis du har modtaget en rabatkode til MindEvolution, kan du bruge det som betalingsform på MindEvolution.dk ved at vælge betaling med rabatkoden under købsprocessen.

Rabatter 
Vi yder rabatter til alle kunder i form af forskellige kampagner. Hvis der er rabat på en vare, vil rabatten allerede være fratrukket prisen, som vises på sitet. På den måde er prisen, du ser, altid “Din pris”. Dette følger gældende retningslinjer fra forbrugerombudsmanden.

Kundepriser ved storkøb 
Hvis du som virksomhed eller offentlig institution har et stort indkøb, kan der gives en fordelagtig rabat.

Bemærk! Rabatter kan ikke kombineres med særlige tilbud og andre rabatter. Desuden frafalder retur- og fortrydelsesretten når du forhandler en særlig pris.

Levering
E-bøger og lydbøger til download leveres via en e-mail, som indeholder et download-link. Du modtager først din bestillingsbekræftelse og derefter din ordrebekræftelse, som indeholder et link, hvorfra du kan downloade dit produkt. Leveringen sker via e-mail.

Leveringstiden for digitale produkter er maks. 5 minutter, afhængig af hvor hurtigt e-mailen med linket når frem til din mailboks.

Vandmærkning af digitale produkter
Digital vandmærkning er en måde at beskytte ophavsretligt materiale på. Når du køber og downloader e-bøger og lydbøger gennem MindEvolution.dk, bliver filerne stemplet med et digitalt vandmærke. Vandmærket består af information i filen, indeholdende dit ordrenummer. Vandmærkningen påvirker ikke filformatet og besværliggør hverken download eller anvendelse af filerne. Vandmærket dokumenterer, at de filer, du downloader, tilhører dig. Al kopiering, udover til dit private brug, og yderligere uretmæssig spredning er forbudt. Du er selv ansvarlig for, at filerne ikke spredes videre til andre brugere, og for at tage sikkerhedskopi til eget brug. Vandmærkningen fortsætter, selvom filen overspilles fra en enhed til en anden. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at du udelukkende køber brugsretten til personlig brug.

Fortrydelsesret
Der ydes ikke fortrydelsesret på digitale produkter, såfremt der er klikket på linket og download er påbegyndt.

Digitale varer bliver ikke returneret, men gjort utilgængelige for alle parter. Såfremt der er indgået en aftale om, at varen skal retur til MindEvolution.dk er det MindEvolutions ansvar, at deaktivere den digitale vare.

Afprøvning af varen 
Der ydes ikke fortrydelsesret på digitale varer, der har været afprøvet ved at klikke på download-linket. Du har altid mulighed for at lytte til teaseren inden du foretager et køb.

Rettigheder
Den tildelte adgang til produktet berettiger dig til, inden for lovgivningens rammer, at anvende de købte produkter til personligt, ikke erhvervsmæssigt formål, men ikke til videresalg, overførsel, overdragelse eller underlicensering. Du er indforstået med ikke at forsøge, tilskynde til eller hjælpe andre personer med at omgå nogen som helst sikkerhedsteknologi eller software eller gøre indgreb i, fjerne eller ændre i nogen rettighedshåndteringsinformation angående de købte produkter. Handlinger i strid med ovenstående rettigheder kan resultere i retsforfølgelse.

Systemkrav
Brug af e-bøger, lydbøger til download forudsætter, at brugeren er i besiddelse af udstyr med internetadgang og muligvis særlig software, hvilket kan medføre særlige udgifter for brugeren. Brugen kan kræve, at du fra tid til anden foretager opdateringer eller opgraderinger af software og hardware. Du anerkender og er indforstået med, at sådanne systemkrav, der fra tid til anden kan ændres, er dit eget ansvar. Det er kundens eget ansvar at tilkøbe sig internet eller dataabonnement for at muliggøre streaming af digitalt indhold.

Specifikt vedrørende abonnement/medlemskab

Disse handelsbetingelser gælder specifikt for MindEvolution medlemskabet (abonnementsprodukt). De øvrige handelsbetingelser ovenfor gælder også.

Abonnement og prøveperiode
Når du tilmelder dig et abonnement hos MindEvolution, starter du med en 7-dages gratis prøveperiode. Efter prøveperioden fornyes abonnementet automatisk til 129 kr. pr. måned.

Opsigelse af abonnement
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement. Adgangen til tjenesten vil fortsætte indtil udgangen af den indeværende betalingsperiode.

Ændringer i vilkår og priser
MindEvolution forbeholder sig retten til at ændre abonnementsvilkår og priser med rimelig varsel i henhold til gældende dansk lovgivning.