Terapi og coaching
Terapi hos mig!
Med støttende og ressource-skabende samtaleterapi har jeg gennem de seneste 15 år hjulpet mange mennesker igennem vanskelige livssituationer! Det være sig skilsmisse, sorg, stress, angst, depression, psykisk sårbarhed og personlig udvikling. Jeg har derfor bred erfaring med individuel terapi, personlige udviklingsforløb, mental sundhed samt skræddersyede stressforløb til stressramte.
Derudover har jeg bred erfaring med at arbejde med familier. Det være sig sammenbragte familier, mistrivsel hos børn, bl.a. skolevægring og angst samt familiens dynamik.
Jeg tilbyder terapi fysisk i min praksis i Greve, samt online- og telefonisk terapi.
Flere års forskning understøtter effektiviteten af, at både online- og telefonisk terapi har lige så god effekt som klassisk terapi. Specielt Coronakrisen, har ført til en hurtig overgang hvor møder, konferencer og psykologiske aftaler foregik virtuelt, via telefon, video og over nettet.
Mange klienter kan føle sig overvældet eller ængstelige, når de skal starte i terapi og derfor kan telefonterapi være en god løsning. Mange klienter føler sig mere frie, ved ikke at skulle forholde sig til øjenkontakt, omgivelser og lignende, og for nogle kan det være lettere at tale om følelser og det som er svært, uden at skal forholde sig til udtryk, blikke og kropslige reaktioner.
Både telefonisk og online terapi er fleksibelt, da du har mulighed for at modtage behandling, hvor det passer dig bedst. Fordelene ved telefonisk – og onlineterapi er:
- Du kan sidde hjemme i trygge rammer, i et møderum på arbejdet eller i skoven hvis det passer dig
- Du slipper for at forholde dig til rammerne, i en fysisk praksis og vores nonverbale sprog
- Du kan tage noter undervejs, skrive små opgaver ned som du kan arbejde med imellem sessionerne
- Online terapi kræver kun en internetforbindelse, en telefon og rolige omgivelser
- Du slipper for transporttid og parkeringsudgifter, imens du modtager rette hjælp
Jeg arbejder ud fra et eksistentialistisk og psykodynamisk synspunkt. Det betyder at terapien har afsæt i den fænomenologiske metode, hvilket kort betyder at jeg arbejder i nuet og at behandlingens fokus er, at acceptere og forholde sig til sine egne følelser. Desuden har jeg en mindfulness-baseret tilgang i min terapi, hvor vi sammen får opmærksomheden mod det nuværende øjeblik, tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Dette for at fremme selvindsigt og livsindsigt og hvor mindfulness principper samt meditation bliver inddraget og afprøvet undervejs.
Det betyder også, at jeg ser alle mennesker som unikke, der har krav på at blive mødt som det menneske, det er. Jeg møder dig med anerkendelse, empati, nærvær, omsorg og respekt.
Jeg tilbyder et rum med afsæt i dine følelser, oplevelser, drømme, udfordringer, sorger og glæder, samt hvordan livet ser ud for dig. Terapi hos mig, vil give dig en læring om dig selv og hvor jeg på bedste vis, hjælper og støtter dig igennem dine arbejdsprocesser, så du kan blive den bedste udgave af dig selv.
Eksistentiel psykologi er en retning inden for psykologien, der bygger på eksistentialismens filosofi og fokuserer på menneskets frihed til at definere sig selv og finde mening gennem egne valg. Tilgangen understreger individets ansvar for sit eget liv, dets evne til selvforståelse og konfrontationen med grundlæggende eksistentielle temaer som frihed, angst, ensomhed og døden. Den udfordrer traditionelle psykologiske synspunkter ved at betone menneskets frihed og evne til at skabe sig selv gennem sine handlinger.
Kerneelementer
Frihed og ansvar:
Mennesket er frit til at træffe valg og definere sin egen identitet og sit livs mening
Eksistentielle vilkår:
Individet konfronteres med grundlæggende vilkår som døden, ensomhed, frihed og livets absurde natur.
Selvforståelse:
Tilgangen hjælper mennesker med at opnå dybere selvindsigt og anerkende livets kompleksitet.
Mening:
Fokus ligger på at finde personlig mening i tilværelsen frem for at finde forudbestemte løsninger
Psykodynamisk terapi er en terapiform, der bygger på de psykoanalytiske principper og har fokus på, hvordan ubevidste fortidige oplevelser og dynamikker kan påvirke en persons tanker, følelser og adfærd i nutiden. Målet er at skabe selvindsigt, forandre negative mønstre og frigøre ressourcer ved at gøre fortrængte oplevelser bevidste, hvilket fører til et friere og mere meningsfuldt liv. Terapien kan involvere udforskning af drømme, barndomsmønstre og relationelle dynamikker for at opnå varig forandring.
Kerneelementer
Ubevidste processer:
Fokus er på ubevidste motiver, forsvarsmekanismer og fortrængte oplevelser, der kan styre vores adfærd og følelser.
Fortidens indflydelse:
Terapien undersøger, hvordan oplevelser fra barndommen og tidligere relationer kan påvirke nutidige problemer og mønstre.
Relationer:
Der er et stærkt fokus på relationelle hændelser og den måde, man forholder sig til andre mennesker, hvilket også kan observeres i selve terapien.
Selvindsigt:
Målet er at opnå dyb indsigt i egne følelser og ubevidste konflikter, hvilket muliggør accept af dem og muliggør bedre beslutningstagning.
Inger Grejs Bjeverskov
Kontakt mig uforpligtende her
- Uanset om man er tilhænger af online terapi eller ej, så er det kommet for at blive. Danmarks børn og unge er digitalt indfødte, og de forventer ’convenience’ når de handler – både når man køber sneakers, men også når man skal have mental hjælp. En stor gruppe danskere vil altså i fremtiden efterspørge hjælp online.
”Inger besidder alle de kompetencer, som man som klient kan ønske sig af en terapeut. Hun er empatisk, og hun er så nærværende og fintfølende, at hun før mig selv har kunnet mærke og handle ud fra nogle behov og sindstilstande – som jeg i virkeligheden ikke selv har kunnet overskue. Hun “tager over”, når hun kan fornemme, at man har brug for at “blive ført”. Nogle gange bevæger man sig på en knivsæg – man vil gerne have det fulde ansvar for sin situation, men man kan bare ikke bære det. Frustrerende, men sådan er det, når man er skrøbelig og sårbar. Inger formår at vejlede og guide ud fra det sted, hvor man nu engang er. Hun fastholder ikke én i problemerne, men finder hurtigt det overskud og de forcer, som vi alle har på trods af vores situation. Inger har en unik evne til at skabe trygge og frugtbare relationer, og såvel fagligt som personligt har jeg sjældent mødt et menneske med så stor integritet”.
Mine erfaringsområder
-
Relations problemer
-
Sorgbearbejdning
-
Pårørende til psykisk syge & sårbare
Skal vi tale sammen?
Du er velkommen til, at skrive en besked her eller kontakte mig på 28 11 30 55.
Min baggrund er indenfor det sundhedspsykologiske område, hvor jeg i flere år har beskæftiget mig med mennesker som har psykiske udfordringer, sociale udfordringer, er kriseramte eller på anden vis har stået et sted i deres liv, hvor der har været brug for ekstra støtte. Jeg har siden 2009 haft egen virksomhed og praksis med psykoterapi. Dette tilbyder jeg fysisk i Greve men også online og telefonisk.
Jeg uddannet psykoterapeut MPF og stressterapeut . Jeg videreuddanner mig løbende, så jeg hele tiden er opdateret på ny viden. Jeg er specielt optaget af mindfulness, meditation og yoga og har på efterspørgsel fra klienter, forfattet og indspillet mindful meditationer til både børn og voksne. På den måde kan enhver nemlig få opbygget indre balance og opnå større trivsel – alt sammen hjemmefra. Hver meditation har et specifikt tema og en særlig målgruppe, men fælles for dem alle er, at de har til formål at være ressource-opbyggende og selvværds-styrkende, så man kan få det allerbedste ud af sin hverdag.
Ro, omsorg og nærvær er byggestenene i mine meditationer, samt en del af mine værdier og det afsæt jeg har i mit møde med dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Tak for et rigtig godt forløb
Mange tak for et rigtig godt forløb med dig – jeg har lært så meget!
Inger er helt særligt god til at lytte og skabe et tillidsfuldt rum, hvor der er plads og tid til at komme i dybden. Da jeg startede mit forløb hos Inger, var jeg meget overbevist om, hvad der havde afstedkommet min stress. Men hurtigt blev jeg klar over at der var flere nuancer i billedet og bid for bid fik vi vendt det hele, så jeg kunne se det hele i et nyt perspektiv og med Ingers hjælp finde de redskaber, der på daglig basis kan hjælpe mig til at komme ned i mig selv, mærke efter og bygge videre på den rejse, jeg har påbegyndt, nemlig at kunne genetablere en følelse af at være hjemme i mig selv, med begge ben på jorden og kærlighed og accept af mig selv i hjertet.

Helle
Klient hos MindEvolution
1000 tak!
Jeg vil bare sige dig 1000 1000 tak for de mange fine samtaler og gode råd. Tænker ofte på dig og alt det du hjalp med, og den forskel du gjorde.

Lene
Klient hos MindEvolution
Er i dag angstfri
Jeg havde gennem længere tid lidt af forskellige former for angst. Problemet var at jeg fokuserede alt for meget på det, og det gav vejrtrækningsproblemer, socialfobi og angst for at dø. Efter kun 2 behandlinger hos Inger, fik jeg mit liv tilbage og er i dag angstfri. Jeg kan kun anbefale alt for godt, at bruge Inger.

Christoffer
Klient hos MindEvolution


